Brøndby IF

B R Ø N D B Y    I F  9 1 . 1

Brøndby IF



 



Tilbage til forsiden


25-7-03 :
  Den første Football Festival Denmark blev en stor succes for U12
 Efter en uge med dejligt vejr , gode oplevelser og en masse god fodbold , med 6 klare sejre på stribe , stod BIF 91.1 denne eftermiddag over for Open Fun Football School fra Bosnien Hercegovina , i finalen på Århus Stadion , i Football Festival Denmarks flot opsatte stævne . Og også denne kamp skulle blive en succes for U12 , dog først efter en kamp der var mere spændende end flot , og hvor resultatet efter ordinær spilletid og " Golden Goal " stadig var 0-0 . Holdene måtte derfor måtte ud i straffesparkskonkurence , som først blev afgjort efter 12 scoringer i træk , hvorefter OFFS skød på overliggeren og BIF derefter scorede til resultatet 7-6 , og dermed fortjent vandt stævnet .
 Tillykke drenge , det var klasse .


31-5-03 :
  U12 fightede sig til flot 1-8 sejr ude over Farum BK
 Vejret viste sig endnu en gang fra sin gode side , da Farum BK hjemme tog imod BIF 91.1 , som havde noget at revancere for tirsdagens dårlige indsats mod Fredensborg BI . Kampen var da heller ikke mere end 5 min. gammel , før bolden første gang lå i nettet bag Farum-keeperen , efter at Abdelhafid Mojab fra venstre spillede Azad Corlu fri til scoring  .  5 minutter senere udlignede Farum til 1-1 på et flot hovedstød , efter et dejligt indlæg fra venstresiden . Det kunne ligne en gentagelse af tirsdagens kamp , hvor et udlignende mål satte Fredensborg i gang , men denne gang ville BIF det anderledes , og foresatte på trods af den udlignende scoring sit fremadrettede presspil , hvilket allerede i 12. minut betød at  U12 igen kom på scoretavlen , efter at et frispark fra Azad Corlu kun blev halvklaret af FBK´s målmand , hvorefter returen sprang ud til Sebastian R. Nielsen , som sikkert sparkede den i mål til føring 1-2 . På trods af et pænt spilovertag og flere chance skulle der gå 16. min. før bolden igen lå i Farum-målet , Azat Olgun sendte Abdelhafid Mojab afsted med en dyb stikning , og han kunne overfor et passivt forsvar let score til 1-3 , hvilket holdt til pausen . Anden Halvleg var kun 6 minutter gammel , da BIF kom på 1-4 , denne gang var det Abdelhafid Mojab der fandt Azad Corlu , med en lang stikning , som sikkert blev udnyttet . I 42. min var det så Abdelhafid Mojab´s tur til igen at være i oplæggerens rolle , da han tværpassede til Kris Sørensen som sparkede bolden i kassen til 1-5 . 13 min. senere opfangede Kristian Geertsen en tilbagelægning fra Farum-forsvaret og scorede sikkert til  1-6 bag en solgt FBK-keeper . 1-7 målet kom i det 57. min. efter et indlæg fra Kenneth G. Knudsen , som Abdelhafid Mojab sendte i mål til 1-8 , og endelig i det sidste minut af den ordinære spilletid driblede Abdelhafid Mojab på tværs uden for feltet og bankede bolden i mål til resultatet 1-8 , iøvrigt hans tredie scoring i kampen .
 Flot drenge , tillykke med sejren .

          SE BILLEDER HER

   Holdopstilling :
Steffen Nørrevang
Christian Rasmussen
Daniel Widell
Mads Lund Brandis
Victor Johannessen
Mustafa Arman
Azat Olgun
Kris Sørensen
Sebastian R. Nielsen
Azad Corlu
Abdelhafid Mojab

   Indskiftere :
Kristian Geertsen         i stedet for       Victor Johannessen
Kenneth G. Knudsen          --              Mustafa Arman
Ibrahim Slieman                  --             Azat Olgun 


27-5-03 :
  91.1 indkasserede sæsonens første nederlag ude mod Fredensborg BI
 Vejret og forholdene var perfekte til topkampen mod Fredensborg , og BIF stillede med  fuldt hold , efter at Ibrahim Slieman var blevet sin rygskade kvit , men desværre var det  ikke  nok . U12 kom ellers fra start i vanlig stil , med pres-spil højt oppe på banen , og der  gik ikke mange minutter , før den første chance tilfaldt Brøndby , som desværre spildte den  store mulighed . Efter 6 min. brændte det igen på foran FBI´s mål , et skud fra Azad Corlu  blev halvklaret af Fredensborgs målmand , hvorefter Kristian Geertsen var hurtigst på  returen og sikkert sendte bolden i mål til stillingen 0-1 . Herefter troede alle at det nu kun  var et spørgsmål om sejrens størrelse , men Fredensborg ville det anderledes , og efter 15  minutters spil , sendte de et flot frispark i nettet bag en sagesløs Steffen Nørrevang til  stillingen 1-1 . Dette var startskuddet til en Fredensborg-dominans , som skulle komme til  at holde kampen ud . Mange af Brøndby´s spillere kunne slet ikke finde deres vanlige spil  frem  , og 11 minutter inde i 2. halvleg kneb det gevaldigt for de bagerste geledder af finde  melodien , da en af FBI´s meget hurtige angribere slap igennem i venstresiden og rimelig  upresset fik lov til at sende bolden ind bag Steffen Nørrevang , som ikke hurtigt nok fik  dykket ned og parreret bolden . Med stillingen 2-1 og 20 minutter igen , var der rigeligt tid  til at få udlignet , men BIF´s midtbane og angreb magtede ikke at komme op i gear , og fik  aldrig tilspillet sig de rigtig store åbne chancer , og da Mads Lund Brandis med 7 minutter  igen , uforståeligt fik en advarsel af en ikke særlig upartisk dommer , og dermed en 10 min.  udvisning , var  kampen i realiteten afgjort . 91.1 forsøgte at presse , hvilket Fredensborg 2  min. før tid  udnyttede til at slå kontra og score bag en alt for passiv keeper i  Brøndby-målet , til  slutresultatet 3-1 . Et resultat man ikke kan indvende ret meget imod ,  BIF havde en dårlig  dag og Fredensborg var tændte og stod taktisk rigtig godt på banen .
  Bedre held næste gang drenge .

          SE BILLEDER HER

    Holdopstilling :

Steffen Nørrevang





Christian Rasmussen
Daniel Widell
Mads Lund Brandis
Victor Johannessen




Kenneth G. Knudsen
Azad Corlu
Azat Olgun
Sebastian R. Nielsen





Kris Sørensen
Kristian Geertsen





Indskiftere :  



Abdelhafid Mojab
i stedet for
Kristian Geertsen

Ibrahim Slieman
--
Azad Corlu

Mustafa Arman
--
Azat Olgun




16-5-03 :
  Ibrahim Slieman blev efter kampen mod Virum Sorgenfri kørt på hospitalet med stærke  smerter i ryggen , men de sidste meldinger lyder heldigvis på at han er kommet hjem igen   og har det , efter omstændighederne , godt .



15-5-03 :
  U12 fik forårets hidtil største sejr hjemme mod Virum Sorgenfri BK
  Det var rækkens duks mod den absolutte bundprop , denne råkolde torsdag , på  hjemmebanen i Brøndby . Og allerede fra start af var spørgsmålet ikke om BIF ville vinde ,  men udelukkende om hvor stor sejren skulle blive , for VSBK kunne intet stille op mod  91.1´s velsmurte angrebs-maskine , på en dag hvor Steffen Nørrevang i målet , kun rørte  bolden ved tilbagelægninger , og forsvaret deltog mere i det offensive end deffensivt , fordi  Virum Sorgenfri ikke udgjorde nogen nævneværdig trussel mod 91.1 . Første mål kom  allerede efter 6. minutters spil  , Christian Rasmussen sendte en høj bold ind i feltet til en  udækket Abdelhafid Mojab som flot tæmmede og i samme bevægelse sendte bolden i mål  . Efter 15. minutter tacklede Mustafa Arman bolden videre til Kris Sørensen som  passerede Virum´s målmand til 2-0 . To minutter efter stod Christian Rasmussen igen for  oplægget , denne gang til Azad Corlu som langt ude fra sendte bolden i mål til 3-0 . I 26.  minut kunne Azad Corlu så score sit andet mål , efter at Kristian Geertsen havde spillet  ham fri med en høj dyb stikning . Halvlegens målfest blev afsluttet i 28. minut , hvor Kris  Sørensen kunne score sit andet mål , efter at Virum-målmanden først havde parreret et  hårdt skud fra Abdelhafid Mojab . Brøndby kunne herefter gå til en velfortjent pause med  en føring på 5-0 . Efter pausen fortsatte U12 hvor de slap , hvilket betød at Kenneth G.  Knudsen  i 37. minut kunne sætte sidste fod på scoringen til 6-0 , efter at Kris Sørensen  i  to forsøg fik spillet ham fri . Azad Corlu´s tredie scoring kom efter 43. minutter , da han  på  en retur fra VSBK´s forsvar , bankede bolden i mål fra 30 meter til stillingen 7-0 .  Herefter var det Abdelhafid Mojab der i 48.minut  kunne score sit andet og BIF´s ottende  mål , efter flot at være blevet spillet fri af Victor Johannessen . Sidste mål kom i 50. minut ,  da Daniel Widell var gået med frem til et hjørnespark og på en retur kunne sætte sidste fod  på bolden , og score en af sine sjældne mål , til resultatet 9-0 , hvilket for Brøndby´s  vedkommende ikke var et mål for lidt , og let kunne være blevet større hvis ikke der var  gået " hæl og tå " i den de sidste 10 minutter . Virum Sorgenfri derimod tabte kampen uden  at være kommet til en eneste oplagt chance gennem 60 minutters spilletid .
  Rigtig flot drenge , tillykke med sejren .

          SE BILLEDER HER

    Holdopstilling :

Steffen Nørrevang





Christian Rasmussen
Daniel Widell
Mads Lund Brandis
Sebastian R. Nielsen




Mustafa Arman
Azat Olgun
Azad Corlu
Kristian Geertsen





Kris Sørensen
Abdelhafid Mojab





Indskiftere :            



Kenneth G. Knudsen
i stedet for
Mustafa Arman

Victor Johannessen
--
Kristian Geertsen

Ibrahim Slieman
--
Azat Olgun




10-5-03 :
   91.1 stadig ubesejrede efter 1-5 ude mod Søllerød
  I et flot forårsvejr var der lagt op til topkamp i dagens opgør mellem Søllerød BK og BIF  ,  da denne kamp , med en sejr til hjemmeholdet , kunne bringe dem a´point med Brøndby  på første pladsen . Der blev dog reelt aldrig spænding om udfaldet i en kamp , som 91.1  styrede sikkert hjem på en god fight , som dog ikke levede op til de sidste flotte kampe´s  flydende offensive angrebsspil , samtidig med at hjemmeholdet Søllerød skuffede med en  gang kedelig " kick & rush " fodbold .
  Tillykke med sejren drenge .

          SE BILLEDER HER



3-5-03 :
  U12 fortsætter stimen med en flot sejr ude over SB 50 Ishøj på  0-6
  Det var bund mod top i dagens opgør mellem SB50 Ishøj og Brøndby IF , og efter en  første halvleg der manglede intensitet og fight , men dog bød på scoringer af først Azad  Corlu til 0-1 efter hjørnespark fra Sebastian R. Nielsen , og derefter af Abdelhafid Mojab ,  på en hurtig kontra sat i gang af Ibrahim Slieman til 0-2 , kom der mere gang i sagerne efter  pausen , hvor 91.1 fortsatte de flotte takter fra Farum-kampen . Med en utrolig god  defensiv , og en fantastisk hurtig offensiv , satte Brøndby´s spillere tingene på plads . Kris  Sørensen scorede til 0-3 efter oplæg fra Azad Corlu , hvorefter Azad Corlu selv stod i  målscorerens rolle til både 0-4 og 0-5 , begge gange efter indlæg fra Abdelhafid Mojab ,  og til sidst var det så Kris Sørensen , der for anden gang i denne kamp kunne sætte bolden  ind bag SB-keeperen til resultatet 0-6 , efter oplæg fra Azad Corlu . Et resultat og en  kamp som både spillere og trænere kunne være ovenud tilfreds med , da der endnu en  gang blev vist spil og fight , som er klasser bedre end modstanderne .
  Tillykke drenge , endnu en gang meget flot .

          SE BILLEDER HER

      Holdopstilling :


Steffen Nørrevang









Christian Rasmussen
Daniel Widell
Kris Sørensen
Mustafa Arman








Kenneth G. Knudsen
Ibrahim Slieman
Azat Olgun
Kristian Geertsen









Azad Corlu
Abdelhafid Mojab









  Indskiftere :





Sebastian R. Nielsen
i stedet for
Mustafa Arman



Mads Lund Brandis
--
Kenneth G. Knudsen









  Afbud fra :
Victor Johannessen





til top
1-5-03 :
  Mads Lund Brandis er tilbage i truppen efter at være blevet sin skade i knæet kvit , og er  klar til kampen mod SB50 Ishøj .



30-4-03 :
  U12 sendte Farum BK hjem med et nederlag på 9-2
 Dagens topkamp i Brøndby mellem rækken´s nummer 1 og  2 var set frem til med  spænding , men spændingen forsvandt hurtigt , dertil var Brøndby IF simpelthen for  overlegne i alle spillets facetter . I øsende regnvejr startede Farum godt nok bedst og kom  da også foran 0-1 efter 16. minutters spil , men det var det der skulle til at tænde 91.1 og  kickstarte målfesten  . I det 18. minut sendte Sebastian Ravn Nielsen et frispark ind i feltet ,  som Ibrahim Slieman scorede på til 1-1 , to minutter efter sendte Ibrahim Slieman så Azad  Corlu afsted med en friløber , som flot blev lobbet over den fremstormende Farum-keeper  til 2-1 . I halvlegens sidste minut fik Azad Corlu igen en friløber , serveret af Abdelhafid  Mojab , og igen lobbede han den flot over målmanden til 3-1 . Efter pausen skulle der gå  13. minutter før der igen blev scoret , og igen var det Azad Corlu der var skarpretter til 4-1  , efter en frispilning fra Kenneth Guldhammer Knudsen . To minutter efter kom dagens  detalje , da Ibrahim Slieman flot saksesparkede bolden over keeperen til 5-1 , efter oplæg  fra Azad Corlu . I det 51. minut spillede Kristian Geertsen så Sebastian R. Nielsen fri til  6-1 og kort efter bankede Kristian Geertsen så selv bolden i mål , efter en retur fra  Farum-forsvaret til 7-1 . Men hermed var det ikke slut , for efter en præcis pasning  fra Azat Olgun , kanonerede Kris Sørensen bolden i mål fra 30 meters afstand til stillingen  8-1 og kort efter blev det 9-1 da Kristian Geertsen blev spillet fri af Kris Sørensen og  scorede sikkert . Farum BK fik lov til at slutte festen med et trøstmål i sidste minut , til  resultatet 9-2 , efter  en kamp , hvor BIF viste helt fantastisk spil , og hvor al den fodbold  trænerne Bo Hansen og Per F. Jensen har  lært disse drenge på et halvt år , idag gik op i  en højere enhed .
  Ros til trænerne og tillykke til drengene , det kan ikke gøres meget bedre .

           SE BILLEDER HER

      Holdopstilling :
                                                     Jannick Kirk
                                                               
               Mustafa Arman     Daniel Widell     Kris Sørensen     Victor Johannessen          

  Kenneth Guldhammer Knudsen   Ibrahim Slieman   Azat Olgun   Sebastian Ravn Nielsen         
                                        Azad Corlu              Abdelhafid Mojab
                         
     Indskiftere :
     Emil Svendsen                          i stedet for   Sebastian Ravn Nielsen
     Kristian Geertsen                             --         Kenneth Guldhammer Knudsen
     Christian Rasmussen                        --         Azad Corlu



28-4-03 :
  Mads Lund Brandis skade i knæet er måske ikke så slem som først antaget , og den  stærke forsvarer kan allerede på torsdag genoptage træningen . Dette er konklusionen efter  at han i weekenden konsulterede en specialist . 


til top
26-4-03 :
  Opgøret mod Fredensborg endte endnu en gang med BIF sejr .
 Brøndby´s U12 ´ere havde hjemmebanefordel denne lørdag eftermiddag , hvor Fredens-
 borg BI , nummer 3 til SM 2002 , kom på besøg . Vejret viste sig ikke fra den gode side ,
 med temperaturer under 10 grader og en kraftig vind på langs af banen , og BIF , med  vinden i ryggen , viste sig heller ikke som høflige værter , de startede derimod kampen med  et stormvejr mod FBI´s mål , og efter en del store og løse chancer uden scoringer ,  lykkedes det for Azad Corlu på et flot frisparksmål , at bringe Brøndby i front med 1-0 .  Herefter stod den igen på mange chancer til BIF´s frontløbere , men for nogle af drengene  vil bolden bare ikke i mål i øjeblikket . Heldigvis lider Abdelhafid Mojab ikke under en  scoringskrise og han kunne 10 minutter før pausefløjtet øge føringen til 2-0 . Fem minutter  før pausen fik Christian Rasmussen et gult kort og dermed 10 minutters udvisning , for et  meget lille frispark , dømt af en meget svag dommer . På trods af at 91.1 var en mand  mindre på banen resten af halvlegen , var det forsat dem der pressede , dog uden at få  scoret yderligere i første halvleg .
  Efter pausen var det Fredensborg der fik medvind , og sammenholdt med at BIF stadig  kun var 10 mand , betød det at spillet blev presset længere tilbage på Brøndby´s bane ,  dog uden at gæsterne fik scoret inden 91.1 igen var fuldtallig . Det lykkedes dog få minutter  efter , i en situation hvor Brøndby IF´s bagerste række(r) ikke så alt for godt ud , og  pludselig var spændingen , som så mange gange før mod Fredensborg  , tilbage i kampen .  FBI lykkedes med at få presset spillet langt frem på banen , og der var tendens til panik i  Brøndby´s defensiv , men som så mange gange før når BIF er presset , slår de til med en  hurtig kontra , denne gang udført af Azad Corlu , som fra højrekanten  flot fandt en helt fri  Abdelhafid Mojab  , der meget køligt afdriblede en forsvarer , for derefter at udplacere  Fredensborg´s målmand til resultatet 3-1 som holdt til slutfløjtet , på en kamp hvor det ikke  var det polerede spil der var i højsædet , men hvor sejren kom i hus på en god fight af alle  mand , hvilket i dag var det vigtigste .
  Godt fightet drenge , tillykke med sejren .

      Holdopstilling :
                                                     Steffen Nørrevang                                                               
          Christian Rasmussen     Daniel Widell     Kris Sørensen     Victor Johannessen          

   Kenneth Guldhammer Knudsen    Azad Corlu      Azat  Olgun     Sebastian Ravn Nielsen         
                                Kristian Geertsen              Abdelhafid Mojab
                         
     Indskiftere :
    Mustafa Arman                          i stedet for  Christian Rasmussen
     Emil Svendsen                                 --         Sebastian Ravn Nielsen
     Ibrahim Slieman                               --         Kristian Geertsen



24-4-03 :
  Mads Lund Brandis  , U12´s  stærke midterforsvarer , er ude i mindst 14 dage med  knæproblemer , som formentlig er opstået allerede under vintertræningen . Det betyder at  91.1 spiller kampene mod Fredensborg , Farum og SB 50 uden Mads L. Brandis .


til top
14-4-03 :
 Brøndby IF startede SBU-turneringen med sejr .
  91.1 mødte lørdag middag Virum-Sorgenfri BK på udebane i den første turneringskamp i  dette forår . Og som altid når det er første kamp var spændingen stor , og man kunne  fornemme lidt sommerfugle i maven hos nogle af spillerne . BIF startede med at presse  højt oppe på banen , hvilket de første 5-10 minutter gav nogle meget store chancer , men  ingen  mål . Et kvarter inde lykkedes det endelig for Abdelhafid Mojab at score til 1-0 , på  et  gennembrud fra venstresiden ,  hvilket var fuldt fortjent . 91.1 forsatte med at presse ,  og  tilspillede sig konstant store chancer , men man skulle helt hen til slutningen af halvlegen  før  BIF  igen kom på scoringstavlen , igen med Abdelhafid som målscorer til 2-0 . Efter  pausen  forsatte Brøndby IF med den offensive spillestil , og Virum-Sorgenfri var sjældne  gæster i  BIF´s målfelt , faktisk havde de ikke en eneste oplagt målchance gennem hele  kampen , men de kæmpede alle flot , og det sammenholdt med at flere af Brøndby´s  offensive kræfter spillede en skidt kamp , gjorde at scoringerne udeblev , og at slut-  resultatet blev 2-0 til BIF , hvilket var fuldt fortjent , men skulle have  været 4-5 mål større  , efter en kamp hvor Brøndby havde været totalt spilstyrende , men hvor skapheden  manglede fuldstændigt hos nogle af de gulblusede .
  OK drenge .

           SE BILLEDER HER

      Holdopstilling :
                                                 Steffen Nørrevang                                                               
   Christian Rasmussen     Daniel Widell     Mads  Lund Brandis     Victor Johannessen          
       Kris Sørensen          Azad Corlu            Azat  Olgun         Sebastian Ravn Nielsen         
                          Kristian Geertsen              Abdelhafid Mojab
                         
     Indskiftere :
    Ibrahim Slieman                            i stedet for Azat Olgun
    Kenneth Guldhammer Knudsen            --       Kristian Geertsen 
    Mustafa Arman                                    --       Sebastian Ravn Nielsen

 

1-4-03 :
 Nye træningstider .
  Så starter sæsonen på græs , hvilket betyder 3 træningspas om ugen . Se de nye  træningstider her .


til top
31-3-03 :
 Træningslejren i Borrevejle en succes
  Brøndby IF 91.1 var i weekenden 28-30 marts , i Borrevejle ved Roskilde på trænings-  lejr . En tur der hovedsaglig gik ud på at få styrket sammenholdet i truppen , før det om 14  dage går løs med turneringen , og efter forlydender fra både spillere og trænere havde det  været en utrolig god tur , med nogle gode træningspas i det dejlige forårsvejr .
  Det var dog ikke kun træning den stod på i de tre dage , for søndag formiddag skulle  drengene møde BIF 90.2 i en træningskamp , et hold som 91.1 naturligvis kender godt fra  dagligdagen i klubben , men sjældent møder i kamp . Sidste gang det skete var til Sydkopi  Cup 2002 i Nykøbing Falster , hvor det efter en meget spændende finale , blev til 91.1 sejr  , og 90.2 var derfor opsatte på revanche . Den skulle de dog ikke få denne gang , for det  blev til en overbevisende 3-1 sejr ( 2-0 ved halvleg ) til 91.1 . Kris blev dobbelt målscorer  , mens Abdelhafid scorede et mål , i en kamp hvor 91.1 især i første halvleg viste gode  takter , mens det blev lidt mere rodet efter pausen . Alt i alt dog et godt resultat på en  kamp , der satte punktum for en rigtig god træningslejr .
  Flot klaret og tillykke med sejren drenge .



23-3-03 :
 91.1 gik ubesejret gennem træningsstævnet i B 1921
  På sidstedagen af træningsstævnet i Nykøbing Falster , var der endnu en gang lagt op til et  spændende opgør mellem to af sjællands bedste hold , Brøndby IF og  Næstved IF .  Begge hold havde lørdag vundet deres to første kampe , Brøndby IF havde besejret
 B 1908 og KB , se den 22-3-03 , så det må beskrives som stævnets uofficielle finale , der  skulle spilles , som afsluttende kamp , denne formiddag . Brøndby lagde klart bedst ud og  havde 6-7 store chancer i starten af kampen , som skulle havde resulteret i en solid BIF  føring , men det var kun Azad Corlu som kunne finde vej til netmaskerne og bringe 91.1 i  front med 1-0 , i øvrigt hans fjerde scoring i dette stævne . I anden halvleg var det  Næstved der sad på kampen og de kunne fortjent udligne til 1-1 , hvilket blev kampens  slutresultat  , i et , som altid når disse to hold mødes , meget lige opgør , hvor Næstved må  være mest tilfreds med resultatet , når man tager Brøndby IF´s store chancer i kampens  start med i betragtning .
  Alt i alt må man dog sige at 91.1 kan være tilfredse med sig selv , efter et stævne hvor de  mødte nogle af sjællands bedste hold og gik ubesejret gennem alle tre kampe .
 Flot drenge , tillykke med resultaterne .


til top
22-3-03 :
 BIF 91.1 ubesejret efter førstedagen af B 1921´s træningsstævne
  Det blev til to flotte sejre , i to kampe , til Lilleput 1 denne dejlige , men kolde , forårs-  lørdag .
  Først , da Brøndby , for anden gang inden for 3 uger mødte B 1908 , og  for anden gang  sejrede , efter en hård  kamp , hvor Azad Corlu blev matchvinder for BIF med begge  scoringer i 2-1 sejren , hvor B 1908 iøvrigt også denne gang , kun kunne passere BIF  målmanden Jannick Kirk efter straffespark .
  Anden sejr kom i hus mod KB , i en kamp hvor 91.1 havde fuldstændig styr på  begivenhederne fra start til slut , og faktisk udspillede KB i lange perioder af 1 halvleg ,  hvilket gav resultatet 3-0 efter sidste dommerfløjt , på mål sat ind af Azad Corlu ,  Sebastian Ravn Nielsen og Kris Sørensen

           SE BILLEDER HER



20-3-03 :
 Truppen er klar til træningsstævnet i B 1921 .
 Det er en skadesfri trup der fredag tager afsted til 3 dages træningsstævne i Nykøbing  Falster . Sidste træning før afrejsen viste et meget tændt Brøndby-hold , som her 2 uger før  turneringsstarten virker langt fremme i forberedelserne til sæsonen 2003 . Stævnet i
 B 1921 er årets første på græs og byder på så stærke modstandere som B 1908 , KB og  værtsklubben B 1921 , så der er lagt op til nogle hårde og tætte kampe .
    Truppen :
 Steffen Nørrevang
, Jannick Kirk , Christian Rasmussen , Daniel Widell ,
 Mads  Lund Brandis
, Mustafa Arman , Victor Johannessen , Sebastian Ravn Nielsen ,  Azat  Olgun , Azad Corlu , Ibrahim Slieman , Kris Sørensen , Abdelhafid Mojab ,
 Kenneth Guldhammer Knudsen
, Emil Svendsen og Kristian Geertsen .
     Kamprogram :
            Lørdag d. 22-3-03 kl. 10.35 : Brøndby IF - B 1908
                                          kl. 14.35 : Brøndby IF - KB
            Søndag d. 23-3-03 kl.   9.30 : Brøndby IF - B 1921



16-3-03 :
 Fodboldspillet og andre små sjove spil , prøv dem her


til top
9-3-03 :
 Brøndby vandt sikkert over SB 50 Ishøj .
 Der var lagt op til lidt af et lokalt fodboldbrag , da Pokalvinderne fra SB50 Ishøj og  Sjællandsmestrene fra Brøndby IF skulle mødes i en træningskamp på kunstgræsbanen i Brøndby  . Men spændingen holdt ikke længe i en kamp hvor BIF gennem alle 60 minutter var fulstændig  spilstyrende og aldrig levnede SB 50 en chance for at komme ind i kampen . Allerede efter få  minutters spil stod der først 1-0 , efter mål af Kristian , og derefter 2-0 på mål af Abdelhafid ,  begge scoret sikkert på hurtige gennembrud . SB 50 prøvede herefter at komme ind i kampen  ved at presse 91.1 højt oppe på banen , men presspillet kom aldrig rigtigt til at fungere , og mod  slutningen var det da også Brøndby der igen kom på måltavlen , da Kristian scorede sit andet mål  til stillingen 3-0 , som holdt til pausefløjtet . BIF foresatte i anden halvleg , hvor de havde sluppet i  første , men alligevel var det Ishøj der fik reduceret til 3-1 efter et godt hjørnespark . Herefter  stod der Brøndby IF på resten af kampen , hvilket resulterede i scoringer af først Kris til 4-1 ,  derefter 5-1 på mål af Steffen , der fik lov til at spille angriber , da Jannick ( målmand på prøve )  tog sig af målet idag , så et flot mål af Azad , der tog turen fra venstresiden gennem midten til  højresiden , for til sidst at afslutte sikkert til venstre for målmanden til 6-1 , og i de sidste sekunder  et måske endnu flottere mål af Kenneth , der på sin vej fra egen banehalvdel ned gennem  højresiden , nåede at afdrible 4 modstandere , for til sidst at afslutte tæt op ad højre stolpe til  slutresultatet 7-1 . 91.1 havde vundet sikkert , i en kamp hvor modstanderen idag ikke rigtig  kunne få noget til at fungere , hvilket i høj grad var  BIF´s fortjeneste .
 Tillykke drenge , det var rigtig godt idag .

























til top
2-3-03 :
 Lørdagens træningsstævne i Næstved blev en blandet omgang .
 Harboe storhallen dannede rammen om det årlige træningsstævne i Næstved , med deltagelse af 4  af Sjællands bedste årgang 91 hold . Faktisk var det næsten en gentagelse af efterårets  sjællandsmesterskab i Vordingborg , hvor Brøndby IF , Næstved IF , AB og så  Fredensborg  deltog . Til dette stævne var Fredensborg byttet ud med B 1908 , KBU turneringsvindere 2002  og københavns- og pokal-vindere i KBU 2001 , så det var absolut kvalificeret modstand 91.1  ville komme til at møde . Emil og Abdelhafid havde meldt afbud , og også Jannick , målmand på  prøve , var blevet syg og kunne ikke komme , så holdet tog af sted fra Brøndby kl. 9.15 med 13  spillere , hvoraf Azad og Ibrahim endelig havde meldt sig klar efter nogle ugers skadespause .  Efter en lille sightseeing gennem Næstved midtby , ankom truppen til Harboe hallen , der som  sædvanlig var kold som et frysehus .
 Efter en god gang opvarmning skulle BIF møde B 1908 i den første kamp . Kampen startede  meget lige , men efterhånden fik otterne tilspillet sig nogle gode chancer , hovedsagligt gennem  Nikola Saric , den store nummer 9 , men målene udeblev . 10 minutter inde  i  kampen var det  dog Brøndby der efter et fantastisk godt angreb i højresiden , hvor Azad med et dejligt overlap ,  flot blev spillet fri i dybden af Kenneth , kunne score til 1-0 fra en spids vinkel langt ude fra .  Resten af halvlegen var det BIF der stod for det flotte spil , og i sidste minut inden pausen , var  det igen flot opspil i højresiden der resulterede i at Kris kunne spille Azad fri til sin anden scoring .  Efter pausen foresatte 91.1 de gode takter , B1908 var stadig med i kampen , men de var kun  rigtig farlige på deres hjørnespark . 12 minutter inde i anden halvleg var det da også Brøndby der  igen kunne øge føringen til 3-0 , da Kristian , efter en returbold fra otternes midtbane , fik en  stikning fra Kris ned gennem midten og sikkert scorede . B1908 virkede opgivende , og det må  dommeren have set og hørt , for i 36 minut var der dømt gavebod fra hans side og otterne fik  tildelt et meget tyndt straffespark , som usvigelig sikkert blev omsat til mål . Spændingen var  dermed tilbage i kampen , B1908 fik igen spillet til at flyde og skabte nogle gode chancer , men  91.1´s forsvar og Steffen som sidste mand var ikke til at overrumble , og i kampens sidste minut  var det så Azat , der efter hjørne fra Kristian , scorede med hovedet til Brøndbysejr på 4-1 . 91.1  var kommet godt igang efter en meget flot kamp mellem to teknisk gode og hårdt fightende hold .
 Næste kamp var en gentagelse af SM-finalen 2002 , mellem BIF og Næstved , og det var tydeligt  at NIF var opsatte på revance . 6 minutter inde i kampen var det da også et typisk lynhurtigt   Næstved angreb , der resulterede i 0-1 scoring , da BIF´s forsvar ikke kunne følge med Næstved  angriberen , som simpelthen løb fra opdækningen . Herefter stod der Brøndby på det meste , og i  det 13. minut kunne Kris sætte sidste fod på bolden , efter klumpspil opstået ved hjørne , til  udligning 1-1 , som holdt til pausen . I anden halvleg stod der Næstved på kampen , BIF´s  midtbane forsvandt helt og kantspillet nåede ikke niveauet fra B1908 kampen , og da heller ikke  forsvaret var helt på toppen var det fuldt fortjent at NIF i det 28 minut , igen kunne score et af  deres sædvanligt hurtige kontramål til 1-2 . 91.1 kom herefter lidt mere med i kampen , men der  var alt for mange fejlafleveringer til at spillet rigtigt ville flyde , og lang tid så det ud til at nederlaget  var en realitet , men Sebastian ville noget andet , da han , efter udemærket opspil i venstresiden ,  med et rigtigt energimål i de sidste sekunder , fik udlignet til 2-2 , som holdt til slutfløjtet på en tæt  og spændende kamp , hvor BIF 4 gange ramte overliggeren , hvorefter bolden igen sprang i spil .  Den ene gang efter et brag af et frispark fra Kris fra 25 meters afstand .
 Sidste kamp stod mellem Brøndby IF og AB , som gennem hele dagen havde vist gode takter ,  og man må sige at AB foresatte stilen . Selvom Brøndby spillede for stævnesejren , kunne det  alligevel ikke ophæve det faktum , at de to tætte kampe mod B1908 og Næstved havde tæret så  på meget på kræfterne , at spillet aldrig blev rigtig godt i den sidste kamp , og med kun 11 friske  spillere til rådighed var der intet at stille op mod et rigtig godt kombinerende og homogent hold fra  AB , som ganske fortjent vandt 0-3 , over et meget træt Brøndby hold . Alligevel kunne 91.1  være ganske godt tilfreds med dagens spil , de fik vist at de kan slå Sjællands bedste når  kræfterne rækker , og med alle mand fit for fight er der ikke mange hold der kan spille op med  dem .

 OK drenge , det var flot spillet og godt kæmpet .

           SE BILLEDER HER



27-2-03 :
 Så foreligger programmet for weekendens træningsstævne i Harboehallen i Næstved .
 Se programmet her .


til top
23-2-03 :
 Det blev til Brøndby-sejr i træningskampen mod Skovlunde IF i dag .
 91.1 plejer at have et godt tag på Skovlunde , og dagens kamp blev da også et bevis på dette.
 På trods af at BIF manglede 3 stamspillere og havde rokeret en del rundt , satte 91.1 sig på  kampen fra første fløjt . Med en offensiv 4-3-2-1 opstilling lagde Brøndby et højt pres , og  Skovlunde var sjældne gæster på hjemmeholdets banehalvdel , men når det skete stod forsvaret  godt . Efter ca. et kvarters spil sendte Kenneth bolden fra højresiden på tværs ind til Kristian der  flot 1`gang lobbede bolden over en chanceløs Skovlunde-målmand . Kort efter fandt Kenneth flot  Kris , igen på samme måde , som usvigelig sikkert scorede til 2-0 . Med få minutter tilbage af  første halvleg , lykkedes det så Mads med en stikning i dybden , at finde Kristian der sikkert  scorede til 3-0 , hvilket holdt halvlegen ud .Pausen blev brugt til flere udskiftninger , og dette slog  Brøndby´s rytme lidt i stykker , Skovlunde kom langsomt mere ind i kampen , og 10 minutter  inde i  2 halvleg resulterede det i en reducering til 3-1 , efter en situation hvor forsvaret ikke så alt  for  godt ud . Kort efter var den gal igen i forsvaret , hvilket blev udnyttet promte af Skovlunde til  deres anden scoring . Heldigvis fik BIF styr på tropperne og kampen igen , og tilspillede sig flere  gode chancer , som desværre ikke blev udnyttet . 5 minutter før slutfløjt kom forløsningen dog , i  form at et hjørnespark sendt ind i feltet af Kristian , som Michael flot headede i mål til  slutresultatet 4-2 til Brøndby IF , hvilket var fuldt fortjent og ikke et mål for lidt .
 Tillykke drenge , det var godt og flot .



14-2-03 :
 Prøv det lille spil Kick Ups , hold bolden i luften ved klikke i bunden af den og prøv om du kan  slå rekorden .



8-2-03 :
 BIF 91.1 vandt træningskampen i Club Danmark hallen mod Skjold .
 Efter en noget langsom start , fandt 91.1 efterhånden melodien i træningskampen mod Skjold  ,  og i tredie halvleg kulminerede spillet for drengene med tre mål til følge . Kampen var sat til 4  halvlege af  20 minutter , og sluttede med resultatet 4-2 til Brøndby .
 Tillykke drenge , godt spillet .


til top
8-2-03 :
 Det blev ikke til medaljer på hjemmebanen i Brøndby hallen .
 BIF´s indendørs lilleput-stævne række A , blev ikke den store succes for 91.1 . Forventningerne  fra  træneren var høje , efter sidste weekend´s flotte 2´plads ved SM indendørs ( se d. 3-2-03 ) ,  men på trods af  at vi stillede op med to , på papiret , gode hold , lykkedes det ikke for nogle af  holdene , at spille sig videre fra indledende runde til semifinalerne og finale . OK drenge , bedre  held næste gang .
 Hold 1 :
               BIF-HIK                      : 1-0
               BIF-KB                        : 0-0
               BIF-Søllerød                 : 0-1
               BIF-Raklev                   : 1-0
 Hold 2 :
               BIF-AB                         : 0-2
               BIF-Hørsholm Usserød  : 0-0
               BIF-RB 06                     : 0-1
               BIF-B 1908                    : 1-1

 Se kampprogrammet her

           SE BILLEDER HER



3-2-03 :
 BIF 91.1 fik sølv ved Sjællandsmesterskaberne indendørs i Jyllinge  Hallerne
 Tidlig lørdag morgen tog 91.1 hold 1 afsted for at deltage i SM indendørs . Første kamp  var  modstanderen Herlev IF som blev besejret 3-2 , herefter tabte drengene 2-4 til Herfølge BK ,  hvorefter sidste kamp i indledende runde , mod Skovlunde IF , var altafgørende for videre  deltagelse i stævnet . Den skulle vindes , og det blev den , endda overbevisende med cifrene 6-3 .  Hermed var vejen , som vinder af puljen , banet til semifinalen , hvor modstanderen var et godt  spillende Nivå-Kokkedal hold , men Brøndby kørte en komfortabel 4-2 sejr hjem på en god  defensiv og et effektivt kontraspil . Finalen var hermed en gentagelse af sommerens Pokalfinale i  Ishøj mod SB50 . Længe så det ud som om , at BIF denne gang skulle trække det længste strå ,  men for mange brændte chancer fra Brøndbyfolkene , og to effektive kontraløb fra SB50 med  scoringer til følge , betød at Brøndby IF 91.1 , på trods af en scoring 50 sekunder før tid , endnu  en gang måtte tage til takke med sølvmedaljerne efter SB50 Ishøj . Alt taget i betragtning dog et  fantastisk flot resultat af BIF 91.1 hold 1 , som ikke har fået trænet ret meget indendørs i år .
 Tillykke drenge , det var flot .

           SE BILLEDER HER


til top
30-1-03 :
 Kampprogrammet for forårsturneringen er nu tilgængelig på Infosports sider . 91.1 skal som  tidligere nævnt møde Farum BK , Fredensborg BI , SB 50 Ishøj , Søllerød BK og  Virum-Sorgenfri BK . Drengene lægger hårdt , men sikkert koldt ud , d. 5 april på hjemmebane  mod Søllerød BK og derefter går det ellers slag i slag , uge efter uge , til alle hold har mødt  hinanden 2 gange , hvilket bliver til 10 kampe for hvert hold . Kampprogrammet kan ses under  "Turnering" .



30-1-03 :
 BIF 91.1 har fået nye træningstider fra mandag d. 3-2-03 , se under Træningstider .



26-1-03 :
 Revanceopgøret mod Hvidovre IF endte med sikker Brøndby sejr .
 Returkampen , mod Hvidovre IF lilleput  91.1 på BIF´s kunstbane , var set frem til med spænding  for 91.1 , som idag stillede i stærkeste opstilling og var særdeles opsat på at vise at 0-5  nederlaget ( se d. 14-12-02 ) fra sidste træningskamp var en engangsforestilling . Kampen var sat  til 3 x 25 minutters spilletid , og fra start var BIF toneangivende , alt spil foregik på Hvidovres  banehalvdel og meget hurtigt kom de første målchancer . Efter et flot gennemspillet angreb fik  Kris sidste fod på bolden og så stod det 1-0 til Brøndby . På trods af flere store chancer gennem  resten af halvlegen blev der ikke scoret mere , og BIF kunne gå til første pause med en føring på  1-0 . Anden halvleg vendte spillet , BIF´s midtbane forsvandt helt ud af kampen , hvilket betød at  Hvidovre kom til at sidde på alt spillet , og det resulterede da også i mange store chancer til  udeholdet som fortjent fik scoret . Resultatet efter anden halvleg var helt lige 1-1 , og kampen var  igen helt åben . Men 91.1 må have fået læst lektien endnu en gang i anden pause , for da de kom  på banen til tredie halvleg var de som forvandlede , de første minutter var spillet meget lige , men  så fik Daniel scoret lidt heldigt til 2-1 , det betød af HIF måtte langt frem på banen og presse , og  det var guf for Brøndby`s hurtige folk . HIF havde indtil da spillet godt , men Daniel´s mål  knækkede Hvidovre , og herefter blev først Hafid spillet fri i dybden og scorede usvigeligt sikkert  , og derefter var det Kristian som fik hvidovrenettet til at blafre , hvilket resulterede i en fortjent  sejr og slutstillingen 4-1 til Brøndby IF 91.1 , som idag bare var bedre og dermed havde fået sin  velfortjente revance . Tillykke drenge , det var flot .


til top
25-1-03 :
 SBU har nu offentliggjort datoplanen for opstart af de forskellige rækker og runder i turneringen  og pokalturneringen i både forår og efterår . Se planen her .



16-1-03 :
 Så foreligger programmet for sjællandsmesterskaberne indendørs der afholdes i Jyllinge hallerne  d. 1-2-03 , BIF 91.1 skal i indledende pulje møde :
 Herfølge BK , Herlev IF og Skovlunde IF .



14-1-03 :
 Så foreligger programmet for BIF´s indestævne for lilleput række A og B der afholdes i Brøndby  hallen  d. 8-2-03 .



12-1-03 :
 91.1 Hold 2 gik ikke videre i inde-SM .
 Hold 2 havde også kvalificeret sig til mellemrunden i SM indendørs , som foregik i Strøby hallen .  drengene  her  havde haft lige så dårlige forberedelses betingelser som hold 1 , men viste alligevel  godt spil  . Første  kamp blev  godt nok tabt til Herfølge BK , men herefter blev de næste 3  kampe vundet over Ledøje-Smørum  F , Slagelse  B&I og Fredensborg BI . Sidste kamp betød  derfor alt eller intet  , uafgjort kunne sende 91.1  videre til finalen ,  men  Nivå-Kokkedal FK  havde gennem hele stævnet vist fabelagtigt godt spil , og de viste  sig da også at være  for hård en  nød at knække , de var dagens klart bedste hold og BIF tabte 0-5 , hvilket  betød at Herfølge  BK  endte på andenpladsen foran BIF , a`point men desværre bedre indbyrdes , og derved  var  hold 2 ude af  sjællandsmesterskaberne inden finalen .


til top
6-1-03 :
 Så er puljefordelingen klar til udendørsturneringen for foråret , BIF 91.1 skal møde :
 Farum BK , Fredensborg BI , SB 50 Ishøj , Søllerød BK og Virum-Sorgenfri BK .



5-1-03 :
 91.1 hold 1 videre til inde-SM finalen .
 Så stod den på SM-mellemrunde indendørs for hold 1 i Måløv-hallen , et stævne der var set  frem til med  spænding , da drengene kun havde trænet/spillet indendørs 3 gange tidligere i denne  sæson , hvilket må siges  ikke at være optimale træningsbetingelser forud for en mellemrunde i et  sjællandsmesterskab . Spillet på banen  bar da også tydeligt præg  af manglende  indendørstræning og den første kamp blev tabt knebent til Greve IF ,  men når man ikke har  trænet så meget på gulv og ikke kan klare sig på disse betingelser , ja så må man  arbejde sig til  sejrene , og det må man sige drengene gjorde , for herefter blev det til sejre over Farum BK ,  Albertslund IF , BK Avarta og sidst kampen om førstepladsen i gruppen mod Virum-Sorgenfri  som blev slået  klart , hvilket betød at BIF 91.1 blev vinder af stævnet og sikrede sig en plads i  SM-finalen i Jyllingehallen d.  1-2-03 . Fantastisk flot klaret drenge og tillykke med sejrene og  kvalifikationen .


           SE BILLEDER HER



16-12-02 :
 Brøndby IF 91.1 vandt igen mod Skovlunde IF i en tæt kamp .
 Denne aften stod på træningskamp i Topdanmark-hallen mod Skovlunde IF lilleput 91.1 , et godt  hold  som   91.1 normalt har nogle tætte kampe med , men sjældent taber til , og denne kamp  skulle ikke blive  nogen  undtagelse , 91.1 havde lært noget af lørdagens kamp mod Hvidovre IF  , spillet var mere flydende ,  kæderne  hang bedre sammen , og 91.1 fik tilspillet sig mange  chancer , hvilket da også gav sig udslag i en  sejr til  Brøndby IF på 4-2 , hvilket var mindst 1 mål  for meget til modstanderne . Flot spil drenge og tillykke  med  sejren .



til top
14-12-02 :
 BIF 91.1 afklapset af Hvidovre IF i Club Danmark hallen .
 Tidlig lørdag morgen skulle drengene spille træningskamp mod Hvidovre IF lilleput 91.1 i Club  Danmark hallen i  Valby . Det skulle vise sig at blive en stor mundfuld for drengene , på trods  af  at de i oktober måned  havde  sikret sig sjællandsmesterskabet , og at dette var første kamp  efter  denne præstation . Efter sidste  dommerfløjt stod der 5-0 til et meget godt spillende  Hvidovre IF  hold , dertil skal dog siges , at det var en  kamp hvor Bo Hansen forsøgte sig med  mange nye og   forskellige opstillinger både i forsvar , på midtbanen  og i angrebet , og at dette  selvfølgelig havde  stor  indflydelse på resultatet , men det skal også nævnes at  BIF  faktisk ikke  tilspillede sig en  eneste oplagt  målchance . Selvfølgelig var der mange gode detaljer  og  momenter  i kampen , så  der er masser at bygge videre på  , og så er der heldigvis revancekamp  i  Brøndby d. 26-1-03 ,  så drengene kan få vist alt det vi ved de kan .



Tilbage til forsiden